fbpx

Pride-garn til velgørenhed

Noget af det sidste Birk farvede inden sin barsel, var en stor bunke dejligt sokkegarn med regnbuer. Og i forbindelse med forrige uges Pride-fejring, blev vi enige om at sælge garnet til fordel for en LGBTQIA+ velgørenhedsorganisation. Vi er heldige at have en del store og små – men lige vigtige – organisationer i Danmark, så vi bad jer, vores følgere, om råd til, hvilken vi skulle støtte. Flere foreslog Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn og vi vidste med det samme, at her skulle den første donation gå til.

Vi fik solgt det meste af Pride-garnet til Fiberfolk-messen i Roskilde og resten blev lynhurtigt udsolgt i shoppen. I alt samlede vi 1.110 kr. ind til FSTB. Tusind tak for jeres støtte! Det har været så hjertevarmende og rørende, at se jer stå sammen for vores yngste, transkønnede medmennesker.

Vi har planlagt at Pride-garn og donationerne skal være en permanent del af vores aktiviteter, da efterspørgslen har været så stor og mange måtte gå forgæves. Desuden giver det os mulighed for at donere til flere af de fine organisationer løbende.

Tak igen for al støtten. Håber I har haft en dejlig Pride-uge.

Kh Nina

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen