fbpx

Potluck – bløde lykketræf

Vi er netop begyndt at markere alle vores “one of a kind”-indfarvninger med tagget “Potluck”. Det er for at gøre det nemmere for jer at se, hvilke af vores farver vi kan genskabe og hvilke farver der er unika.

Én af grundene til at vi elsker potlucks er, at de giver os muligheden for at lege med farverne, eksperimentere og måske opfinde nogle nye farve-sammensætninger, der senere kan blive til permanente indfarvninger til vores sortiment.

En anden og meget vigtig grund til at lave potlucks er, så vi kan få brugt små rester af farveblandinger op. På den måde undgår vi at måtte kassere dem – dvs. smide dem ud i håndvasken. Vi gør altid vores yderste for, at belaste miljøet mindst muligt. Det er derfor vi også genbruger vores farvevand igen og igen.

Vi håber I er lige så vilde med potlucks. I kan se et lille udvalg herunder og finde hele udvalget af potlucks i shoppen.

God dag og rigtig god strikkelyst!
– Nina

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen