Om

Birk og Berg er to veninder med en fælles passion for at kreere, kulhydrater og Beyonce. Vi tror på, at skabe et liv man elsker.

I sommeren 2018 startede vi med at håndfarve sammen og det blev hurtigt lidt af en besættelse. At farve de farver vi ellers ikke kunne finde andre steder og som faldt i begges smag og stil – føltes og føles stadig som magi!

Vores misson er at skabe smukke garner i farver, stil og kvalitetsbaser som ser fantastiske ud i alle slags projekter. Vi stræber altid efter garn der er flatterende og farver der får dig til at juble.

Vi håber du føler dig inspireret af vores garn til smukke strikkede projekter der gør DIG glad,

Du kan maile os på hej@birkogberg.dk hvis du har spørgsmål, brug for hjælp eller bare har lyst til at sige hej 🙂

xo Christina Birk og Nina Berg

Forhandlerliste
Lunds Garn, 5210 Odense
Ulrikka Garn, 5800 Nyborg
Pigekammeret, 5900 Rudkøbing


Om Christina Birk

Årgang 1986, mor til Estrid årgang 2016 og kæreste med Jørn. Jeg er socialpædagog når jeg ikke er strikker og farver.

Jeg lærte at strikke da jeg som 10-årig var indagt i en længere peiode på sygehuset. Det første jeg strikkede var firkanter med mere eller mindre planlagte huller i til min barbiedukke. Hun havde en del kimonoer 🙂

I mine teenageår strikkede jeg et par pandebånd og trekantede sjaler. Men da jeg startede på pædagogseminariet begyndte jeg at strikke mere intenst. Jeg strikkede mest tøj til de babyer mine veninder fik.

Senere fik jeg mod på at strikke trøjer og store projekter. Min første sweater blev strikket i 2012, siden da har jeg strikket af mange kilo garn og utallige julegaver er strikket til familie og venner.

I nogle år har jeg været vikingreenacter på diverse historiske markeder. Her lærte jeg at plantefarve og lidt af videnskaben bag det. Hurtigt blev jeg betaget af ikke kun farvningen men også høsten af planterne. I 2018 fik jeg lyst til at lære mere om uld og farvning og jeg faldt over syrefarvning. Nina kendte allerede til syrefarvning og hurtigt fandt vi på at farve sammen bare for sjov og for at høre Beyonce imens. Men vi opdagede hurtigt at vi faktisk var ret gode til det – og så begyndte eventyret…

Om Nina Berg Christensen

Mit navn er Nina og er jeg en 34-årig grafisk designer med en forkærlighed for, at skabe ting med hænderne. Jeg har to søde, fjollede børn – Ada og Anders – og en fantastisk, nørdet og hårdtarbejdende partner, Steffen. Vi bor i en lille lejlighed ved vandet.

Jeg har strikket (for “alvor”) siden 2015 og det har vendt op og ned på alting for mig. Jeg elsker denne slags håndarbejde så meget! Jeg har altid været vild med at udfolde mig kreativt, men at være i stand til at skabe mine egne beklædningsgenstande på en så meditativ og udtryksfuld måde, er en sand gave. Jeg elsker også, at strik er udbredt i hele verden og hver region og hver strikker har sin egen særlige strikke-historie.

Jeg mødte Birk omkring år 2006, hvor vi mødtes gennem vores daværende partnere. Og nu er VI partnere i dette garneventyr. En sand kærlighedshistorie. 😉