fbpx

Mojoen der blev væk

Ih det kørte lige så godt med mit projekt med at bruge alt det garn jeg har på hylderne. Da min Islandersweater blev færdig gik jeg bare død i alle mine projekter. Kender I det? Der kom lige en lille pause efter den vidunderlige sweater, men det udviklede sig til en decideret strikkekrise!

Faktisk havde jeg 14 dage hvor jeg ikke strikkede. Jeg havde simpelthen ikke lyst. Det har jeg kun prøvet en gang før… Da jeg blev gravid med min datter i 2015. Jeg strikkede ikke i flere uger, men pludselig kom lysten over mig og jeg kastede mig ud i tonsvis af strik til hende. Så på en måde er det ikke en overraskelse. Jeg er nemlig gravid igen (indsæt lykkelig smiley her) denne gang med tvillinger så der bliver brug for masser af strik til de små. Heldigvis er min svigermor hamrende dygtig og sød til at strikke så hun kan hjælpe lidt med projekterne.

Et af de projekter jeg havde gang i før jeg blev gravid var et babytæppe (Bebakreas babytæppe) og det er superfint, men hveranden pind er vrangmasker og jeg giiiiiider bare ikke de vrangmasker der. Nå men jeg tvangsstrikkede lidt på det for en uge siden. det hjalp ikke ret meget. Jeg gad stadig ikke. Så tænkte jeg at det kunne være jeg skulle hive min lyst op af gemmerne ved at lade mig inspirere. Så jeg væltede alt mit garn på gulvet og mærkede at mine øjne straks blev draget af meget smukt garn. Fx en flot håndfarvet sag fra Woolapyk som er så usandsynligt smuk at jeg bliver helt glad ved bare at tænke på den. Så den har jeg nu rullet op så jeg kan strikke flotte lyngstrømpebukser til en af ungerne. Desuden var der lidt bomuldsrester som kan blive til vaskeklude og sæbeposer som vi faktisk mangler. Og så var der noget håndfarvet silkemohair som jeg selv har farvet som bare ville blive så smuk sammen med lidt glimmergarn fra camarose i en hallahat.

Lyngstrømpebukser fra Trine P‘s bog “Lille du” og garn fra Woolapyk i farven “Inca gold”.

Og på den måde kom min mojo snigende igen. Jeg mangler nu kun at strikke 15 gram mere på babytæppet og det er i virkeligheden ikke ret meget jo. På søndag får jeg besøg af min kære strikkeklub til strik og vores næsten rituelle “chips og dip bord” og så vil jeg gå i gang med hatten. Åh hvor skønt min mojo kom tilbage til mig. Nu glæder jeg mig til masser mere strik og nok en del til de to små krabater der melder sin ankomst i sensommeren

God strikkelyst, Kh Birk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *